Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Første billede af Project Gotham Racing 3?

Microsoft havde i efteråret stor succes med ARG (Alternate Reality Gaming) projektet Ilovebees.com, som tiltrak tusindvis i ugerne op til udgivelsen af Halo 2. For en lille uges tid siden dukkede en ny side…
Jesper Nielsen 12 april 2005

Microsoft havde i efteråret stor succes med ARG (Alternate Reality Gaming) projektet Ilovebees.com, som tiltrak tusindvis i ugerne op til udgivelsen af Halo 2. For en lille uges tid siden dukkede en ny side frem, ourcolony.net, og selvom denne ikke er blevet officielt anerkendt af Microsoft, så er der ingen tvivl om, at denne er tæt knyttet den kommende Xbox 2.

I dag blev et nyt billede så fundet på siden, hvilket hurtigt fik sat spekulationer igang. Billedet er højst sandsynligt af en Ferrari 360 Modena, men selvom det ser virkeligt ud, viser et nærmere kig, at det rent faktisk er et computer-genereret billede (bl.a. publikummet i baggrunden).

Så kunne dette være det første billede nogensinde af Project Gotham Racing 3? Hvorvidt spillet er under udvikling kan næsten ikke betvivles og kendetegnende er ofte de lækre, røde biler. Mest afslørende var sandsynligvis et tekststykke, der dukkede op efter billedet var åbnet i en HEX editor:

C.a.r.R.e.n.d.e.r.3.6.0._M.a.g.a.z.i.n.e._.C.o.v.e.r.

Microsoft ønsker som sædvanligt ikke at kommentere rygtet, men det tegner til, at de næste 30 dage bliver fyldt med mysterier og spekulationer... og mon der ikke er hold i noget af det?

Fuld profil 744 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.