Skulle du ikke være bevidst om det allerede, så er vi i fuld gang med tredje sæson af vores gigantiske CS:GO-turnering, og her kører vi i rundeformat, hvor hver runde består af én afgørende kamp for hvert hold.
Nu har vi faktisk allerede bevæget os ind i Runde 5, og derfor er det tid for dit hold at kontakte jeres designerede modstander, og aftale en kamp. Desuden kan du, enten som deltager eller tilskuer, følge med i resultaterne via vores turneringsside.
Og hvad er det nu holdene dyster om? Ja, det er en præmiepulje på hele 22.500 danske kroner, og der er også HP Omen 800-headsets til nogle af dem der kommer tæt på.
Den femte runde varer frem til d. 10.
Lige nu har SJK Esports lagt sig i spidsen med hele 12 point i 1. division, og nede i 2. division er det OnGear der står klar til oprykning med 12 point også, hvis altså de kan bibeholde deres momentum. Du kan se den nuværende stilling for alle divisioner her.