Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Google hyrer tidligere Assassin's Creed-udviklere til første Stadia-studie

Google Stadia må siges at være kommet lidt skævt fra start med rapporter om at visse spil ikke eksekveres i 4K/60fps som ellers har været et stort fokuspunkt i marketingskampagnen, Chromecast Ultra-enheder der angiveligvis…
Magnus Groth-Andersen 28 november 2019

Google Stadia må siges at være kommet lidt skævt fra start med rapporter om at visse spil ikke eksekveres i 4K/60fps som ellers har været et stort fokuspunkt i marketingskampagnen, Chromecast Ultra-enheder der angiveligvis overopheder og en lang række manglende features. Dog kan Stadia som bekendt ændre sig en hel del fremadrettet hvis Google fortsat udbygger tjenesten, og noget kunne tyde på at de har i sinde at holde sig til stålet fremadrettet.

Om ikke andet skrider det frem med at få sat gang i det første eksklusive Stadia-studie. Studiet blev grundlagt i sidste måned under Jade Raymond, og er nu vokset. Ifølge VGC har Google hyret adskillige Assassin's Creed-veteraner til det første studie, nemlig Sébastien Puel, Francois Pelland og Mathieu Leduc, der alle har skabt store spil for Ubisoft i årevis.

Indtil videre skal alle disse talenter sidde under samme tag i Canada, men planen er at ekspandere til adskillige studier i fremtiden. Dog lader det til at være planen at dette første studie skal byde på flere separate hold, der kan have gang i flere projekter.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.