Under årets sidste State of Play-udsendelse sluttede Sony af med en lille teaser fra det meget ventede Ghost of Tsushima, og denne korte trailer lovede desuden, at vi kommer til at se en mere helstøbt og længere udgave under The Game Awards, der løber af stablen natten imellem fredag og lørdag.
Nu ved vi desuden, at det bliver aftenens længste trailer, og at den også vil byde på gameplay. Vært og skaber Geoff Keighley har nemlig skrevet følgende via Twitter:
"Really excited for everyone to see this trailer tomorrow night! It's our longest premiere in the show, a true cinematic journey (don't worry, with gameplay too!)"
Du kan se forsmagen herunder. Mon vi også får en udgivelsesdato?