Skip to main content
Gamereactor Nyheder Shenmue 3
Nyheder

Arbejdet på Shenmue 4 går åbenbart i gang inden længe

Modtagelsen af det længe, længe ventede Shenmue 3 må siges at have været en smule blandet, og en del af kritikken er gået på, og at spillet nærmest ikke flytter det samlede plot fremad…
Magnus Groth-Andersen 10 januar 2020

Modtagelsen af det længe, længe ventede Shenmue 3 må siges at have været en smule blandet, og en del af kritikken er gået på, og at spillet nærmest ikke flytter det samlede plot fremad på nogen måde. Heldigvis lader det dog til at ønsket om et fjerde kapitel er blevet mere konkret, og noget kunne tyde på at arbejdet snart går igang.

Det tror Lakshya Digital i hvert fald. De arbejdede sammen med udvikleren YS Net på blandt andet at lave karaktermodeller til Shenmue 3, og de ser åbenbart allerede nu frem til at påbegynde arbejdet på Shenmue 4 "soon". De har skrevet følgende i deres nytårsbesked.

"It is thanks to the confidence placed in us by Yu Suzuki san, CEO, YS Net Inc, and the entire team, that we could be true partners and provide effective solutions to deliver high quality content at the best value. We look forward to working on Shenmue IV very soon!"

Det lyder som om at de forventer at starte snart, men det er naturligvis relativt. Seriens skaber, Yu Suzuki har tidligere også udtrykt et ønske om at fortsætte, og i hurtigere tempo end tidligere.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.