Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Det lader til at den nye Samsung Galaxy S20 bliver ret dyr

Inden længe vil Samsung løfte sløret for deres nye serie af telefoner, som vi efterhånden er ret sikre på kommer til at hedde S20-serien. Via talløse lækager ved vi desuden at de vil introducere…
Magnus Groth-Andersen 29 januar 2020

Inden længe vil Samsung løfte sløret for deres nye serie af telefoner, som vi efterhånden er ret sikre på kommer til at hedde S20-serien. Via talløse lækager ved vi desuden at de vil introducere fire nye modeller ved deres Unpacked-begivenhed i næste uge, nemlig S20, S20+, S20 Ultra og en klaptelefon inspireret af Galaxy Fold, som enten hedder Z Flip eller Bloom.

Noget kunne dog tyde på, at hvis du er interesseret i enten Z Flip eller 4G/5G S20 Ultra, så kommer du til at skulle lægge ret mange penge. Ifølge Max Weinbach, der er en etableret insider i branchen, så kommer Samsung Galaxy Z Flip til at koste $1400, som nogenlunde er prisen på en Fold, men S20 Ultra er næsten lige så dyr med en pris på $1300.

Ultra kommer til at byde på en række eksklusive features som 100 gange digital zoom, et periskopkamera, en højere skærmopløsning og meget, meget mere. Det er i virkeligheden alt den teknologi Samsung kan presse ned i en "almindelig" telefon.

Desuden siger et utal af rapporter at den almindelige S20 kommer til at koste $899.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.