Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Game Pass hjælper Xbox-divisionen i et samlet set negativt regnskabsår

Det er aldrig let for både Microsoft og Sony frem imod lanceringen af nye konsoller. Ofte er forbrugernes interesse i at købe eksisterende hardware dalet drastisk forinden, og spilsalget har det også med at…
Magnus Groth-Andersen 30 januar 2020

Det er aldrig let for både Microsoft og Sony frem imod lanceringen af nye konsoller. Ofte er forbrugernes interesse i at købe eksisterende hardware dalet drastisk forinden, og spilsalget har det også med at skulle bruge et skud adrenalin. Det kan i hvert fald mærkes på Xbox-divisionens kvartalsresultater, som dog er blevet hjulpet en del på vej af den kæmpe succes som Game Pass er.

Microsoft har offentliggjort deres kvartalsresultater, og her fremgår det at Xbox-divisionen har taget lidt af et fald. Al gaming-relateret omsætning er faldet med 21% sammenlignet med sidste år, altså et fald på $905 millioner. Størstedelen af skyldes placeres på hardware-fronten, altså salget af nye Xbox One-konsoller, som er faldet med 43%.

Software har også taget et slag. "Content"-baseret omsætning er faldet med 11% sammenlignet med sidste år. Dog har Xbox-tjenesterne hjulpet lidt, for Microsoft slår fast at det slag de har taget er "offset in part by growth in subscriptions."

De nævner specifikt Gold og Game Pass som værende eksempler på de tjenester der bidrager til omsætningen lige nu. Det er dog, igen, forventeligt, at konsolproducenterne viser skuffende resultater op imod en ny konsolgeneration.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.