Om ikke alt for længe så udkommer Final Fantasy VII: Remake langt om længe, og det betyder at du, hvis du har en ganske almindelig PS4 eller PS4 Pro uden udvidet harddiskplads, skal til at rydde lidt af den for at få plads til en ny, stor AAA-titel.
Men hvor meget oprydning er der behov for? Ja, noget kunne tyde på at spillet fylder en hel, hel del. Udprint af spillets endelige forside er nemlig dukket op via Reddit, og her fremgår det at der reserveres mindst 100GB på din harddisk.
Informationen kommer fra den koreanske udgave af forsiden, og det er tilsyndeladende uden en eneste opdatering, der har det med at forøge filstørrelsen.
Spillet udkommer d. 10 april. Glæder du dig?
