Apple har virkelig kørt på med lanceringer af nye store tv-serier på deres Apple TV+ tjeneste siden lanceringen sidste år, men vi mangler faktisk stadig én af de serier som tjenesten blev afsløret med, nemlig Steven Spielbergs Amazing Stories, som er et slags reboot af den klassiske fantasy-antologiserie fra 1985.
Den første sæson består af fem unikke historier om mennesker der finder sig selv i bizarre situationer, hvor de pludselig får et større ansvar for andres ve og vel.
Serien lander faktisk d. 6 marts, og har nu fået sin første trailer. Den kan du se herunder.