Det er ikke alle der er lige vilde med Epic Games' kontroversielle strategi om at købe eksklusive distributionsrettigheder til bestemte titler, for at de så udelukkende kan tilgås via Epic Games Store i en given tidsperiode. Hvis du har ventet på at Borderlands 3 kom til Steam, så behøver du ikke at vente så meget længere.
Gearbox Software har nemlig officielt afsløret via Twitter, at spillet endelig kommer til Steam d. 13 marts.
"Mayhem is coming to Steam! #Borderlands3 releases on Steam March 13! Add it to your wishlist right now to be notified as soon as it's available!"
Senere på måneden ankommer den næste store udvidelse også, strong>Guns, Love, and Tentacles: The Marriage of Wainwright & Hammerlock</strong>, som handler om ægteskabet imellem de to karakterer, der også spiller afgørende roller i hovedkampagnen. Du kan se traileren herunder.
