Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Xbox Game Studios trækker alle deres spil ud af GeForce Now-tjenesten

Lidt tidligere på året gik Nvidias forbrugervenlige streamingtjeneste, GeForce Now, ud af beta, og i første omgang lod det virkelig til at være en gedigen konkurrent til Google Stadia, men det skulle vise sig…
Magnus Groth-Andersen 22 april 2020

Lidt tidligere på året gik Nvidias forbrugervenlige streamingtjeneste, GeForce Now, ud af beta, og i første omgang lod det virkelig til at være en gedigen konkurrent til Google Stadia, men det skulle vise sig at Nvidia har forregnet sig lidt. Faktisk havde de ikke formået at forhandle sig på plads med udgiverne inden de gik online.

Det har betydet, at siden lanceringen har den ene udgiver efter den anden trukket deres spil fra platformen, så de ikke kan tilgås fra GeForce Now, hvor Bethesda og EA bare er to markante eksempler. Og det stopper desværre ikke der, for nu har også Xbox Game Studios trukket samtlige spil fra tjenesten, da de jo som bekendt snart kommer til at være i direkte konkurrence med Nvidia. Ikke bare det, også Warner Bros., Codemasters og Klei Entertainment trækker deres spil fra d. 24 april.

I et nyt blogindlæg slår Nvidia dog fast, at de fortsat får støtte fra Epic Games, Valve, Bungie, Bandai Namco og Ubisoft.

Bruger du GeForce Now?

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.