Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Take-Two registrerer det mystiske produktnavn "Judas"

Vi ved allerede at Take-Two, der blandt andet sidder på både 2K Games og Rockstar Games, har et hav af projekter i støbeskeen lige nu, faktisk over 90 aktive spil under udvikling. Nogle af…
Magnus Groth-Andersen 25 maj 2020

Vi ved allerede at Take-Two, der blandt andet sidder på både 2K Games og Rockstar Games, har et hav af projekter i støbeskeen lige nu, faktisk over 90 aktive spil under udvikling. Nogle af disse er uden tvivl fra Rockstar, men hvilke?

Kan du huske Agent? Rockstar løftede sløret for et et eksklusivt partnerskab med Sony for mange, mange år siden, men efter den originale afsløring hørte vi aldrig rigtig mere til det, og det er over 10 år siden. Men som GameSpot skriver, så er spillet måske dukket op igen - tror vi.

Det er nu sluppet ud at Take-Two adskillige gange, først i april 2016 og senest her i maj måned, har registreret produktnavnet "Judas", og det fremgår fra registreringen at der er tale om et spil under dette navn.

Hjemmesiden "www.judasthegame.com" er desuden for nylig blevet oprettet igennem servicen MarkMonitor, som Rockstar har registreret domæner for Red Dead Redemption 2 og Grand Theft Auto V igennem. Naturligvis er dette ikke et bevis på noget, men et kuriøst sammentræf.

Som GameSpot også nævner benyttes det bibelske navn "Judas" også som et tilnavn for en dobbeltagent. Vi må se ad om dette reelt er noget. Dog har spillet allerede et beskedent logo, som blev fundet sammen med registreringen.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.