Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Er Harry Potter RPG-spillet blevet bekræftet igennem denne mærkelige detalje?

For nogle år siden slap en mystisk trailer ud ud af det blå for hvad der lignede et Harry Potter RPG-spil af relativ ambitiøs natur. Traileren viste daglig gang på Hogwarts, kamp imod magiske…
Magnus Groth-Andersen 28 maj 2020

For nogle år siden slap en mystisk trailer ud ud af det blå for hvad der lignede et Harry Potter RPG-spil af relativ ambitiøs natur. Traileren viste daglig gang på Hogwarts, kamp imod magiske væsener i farlige katakomber og masser af besværgelser. Insidere påstod efterfølgende at studiet Avalanche Studio arbejdede på spillet, men det blev dysset ned, og siden da har vi ikke hørt meget til det.

En række brugere på Reddit fandt for nylig ud af, ved tilsyneladende at finde et billede taget hos Avalanche Studio på de sociale medier, at én af designerne der har en ganske særlig bog liggende på sit skrivebord.

Igennem intens efterforskning fandt disse brugere ud af, at denne bog er den officielle Harry Potter Character Vault Guide, som byder på indgående detaljer om alle universets karakterer, miljøer og genstande.

Nogle ser det her som en direkte bekræftelse af at spillet faktisk er under udvikling, men det er måske lige at strække den. Vi kan dog supplere med, at vi har hørt om spillet i lang tid nu, og føler os både ret sikre på at det findes, og at det meget, meget snart fremvises for offentligheden.

Du kan i øvrigt stadig se traileren her.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.