Skip to main content
Gamereactor Nyheder Dead Island 2
Nyheder

Gammel version af Dead Island 2 er tilsyneladende lækket

Udviklingen af Dead Island 2 har tilsyneladende ikke været synderligt let, for hvorimod ansvaret for udviklingen startede hos studiet Yager, så overgik udviklingen efterfølgende til Sumo Digital, for så til sidst at ende hos…
Magnus Groth-Andersen 8 juni 2020

Udviklingen af Dead Island 2 har tilsyneladende ikke været synderligt let, for hvorimod ansvaret for udviklingen startede hos studiet Yager, så overgik udviklingen efterfølgende til Sumo Digital, for så til sidst at ende hos Dambuster Studios, der tidligere har lavet Homefront: The Revolution.

Men Yagers version af spillet, der foregik i det solrige Californien, er nu tilsyneladende lækket, og her snakker vi en spilbar version af spillet, som det så ud engang.

En Twitter-bruger ved navn Jason Harrdington har fået fingrene i en fungerende udgave af spillet, og har løbende udgivet billeder fra spillet via Twitter.

Du kan checke en stak billeder ud lige her og her. Det vides naturligvis ikke om spillet fortsat ser sådan ud, og man kunne forestille sig at udviklingen er blevet genstartet fuldstændig - måske flere gange.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.