Vi har vidst i lang, lang tid at EA Motive arbejdede på et lidt anderledes Star Wars-spil, og takket være artwork, og lidt teasere fra EA, så vidste vi også at det nok handlede om kampe i det ydre rum imellem Tie Fighters og X-Wings.
Og nu er det rigtige slør altså blevet løftet for det kommende Star Wars: Squadrons, dog uden reelt gameplay. EA har sluppet den første trailer, der afslører at spillet foregår efter Return of the Jedi, og at man på hold af fem, som enten Republic eller resterne af Empire, skal kæmpe imod hinanden i rummet.
Spillet ankommer til PlayStation 4, Xbox One og PC (via Origin, Steam og Epic Games Store) d. 2 oktober, og understøtter PlayStation VR og VR på PC også.
Du kan se den første trailer herunder.
