Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Amerikanske læger kan nu ordinere spil som medicin

Selvom det at spille for mange spil i dag kan klassificeres som en sygdom, en mental lidelse, så er det ikke at sige at det at spille ikke også kan gøre noget godt for…
Magnus Groth-Andersen 18 juni 2020

Selvom det at spille for mange spil i dag kan klassificeres som en sygdom, en mental lidelse, så er det ikke at sige at det at spille ikke også kan gøre noget godt for psyken. Det kan jo, i det rigtige omfang, været beroligende, distraherende og sågar helende. Derfor vil amerikanske læger nu fremadrettet faktisk ordinere spil som en del af et forløb til visse patienter.

Dette har den amerikanske Food and Drug Administration nu afsløret. Det bliver dog ikke helt almindelige spil der ordineres, men nogle der er særligt stimulerende til et specifikt behov. EndeavorRX fra Akili Interactive bliver det første spil der ordineres, og det kan nu markedsføres som medicin.

Adskillige studier har vist at netop det spil kan gøre godt for patienter med ADHD, og læger kan nu ordinere spillet til børn imellem 8-12 år. Det er dog blevet slået fast, at spillet, og andre spil af samme type, ikke kan fungere som en direkte erstatning for almindelig medicin, men som et supplement.

Du kan læse meget mere om hele initiativet i FDA's pressemeddelelse her.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.