Horizon: Forbidden West blev endelig fremvist under PS5-begivenheden for nylig, men selvom traileren var ganske smuk, så gav den også ikke engang et vagt hint om hvornår spillet udkommer. Det var der faktisk mange af trailerne der slet ikke gjorde.
Men nu ved vi, heldigvis, at ventetiden ikke bliver alt for lang, for Guerrilla Games har nu afsløret, at de arbejder med et udgivelsesvindue næste år, i 2021.
Dette har de afsløret via en opfølgende udviklerdagbog, hvor de desuden snakker lidt om spillets verden, de nye robotter de vil introducere, og meget, meget mere. Du kan se videoen herunder.
