Skip to main content

Kenneth Thordal – Skåret Ud i Pap

Kenneth Thordal placerer sig uden problemer langt oppe i det danske sprogs førerfelt. Jannik er mere end imponeret.
Jannik Tai Mosholt 8 juni 2005

Jeg havde egentlig afskrevet Kenneth Thordal som en ganske gennemsnitlig dansksproget fætter, dømt ud fra hans debutalbum "11 Salmer Fra Bunden Af Havet". Men nu skal jeg da ellers lige love for at der er kommet andre boller på suppen. "Skåret Ud I Pap" er intet mindre end 15 fuldstændigt uovertrufne eksempler på, hvor rigt det danske sprog egentlig kan være.

Direkte og underspillet leverer Thordal sprogblomster en masse, og mesterstykket "Hyp Lille Popsvin" suppleres endda også med en af de bedste melodier hørt fra dansk hånd meget længe. Et omkvæd der er til at dø for er ikke sådan at kimse af, og "Skåret Ud i pap" er fyldt med den slags oplevelser. "Jeg er ok, du er ok, alting er ok", det har du ret i Kenneth Thordal, og tak fordi du valgte at dele den observation med mig, jeg er blevet en yderst positiv oplevelse rigere!

Fuld profil 142 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.