Skip to main content
Gamereactor Nyheder Dreams
Nyheder

Dreams vil snart understøtte VR

Det er efterhånden nogle måneder siden, Media Molecules ambitiøse, og længe ventede, projekt Dreams landede på PS4. Det blev dengang både modtaget med fine salgstal samt tårnhøje anmeldelser. Som tilfældet er for de fleste…
Emil Hanquist 1 juli 2020

Det er efterhånden nogle måneder siden, Media Molecules ambitiøse, og længe ventede, projekt Dreams landede på PS4. Det blev dengang både modtaget med fine salgstal samt tårnhøje anmeldelser. Som tilfældet er for de fleste spil, er Dreams dog ikke et lige så stort samtalepunkt længere, nu hvor titlen har været på markedet i en rum tid. Men det kan meget vel snart ændre sig.

Under gårsdagens DreamsCom (via PlayStation Blog) offentliggjorde Media Molecule nemlig, at Dreams vil modtage VR-understøttelse den 22. juli. Og det åbner altså op for et hav af muligheder. Studiets kommunikationschef Abbie Heppe fortæller, at den gratis opdatering med navnet Inside The Box blandt andet vil introducere nye kreationsværktøjer og guides til at skabe VR-verdener med. Derudover vil det faktisk også være muligt for spillere, der ikke har adgang til VR, at lave indhold til dette format. Der vil ligeledes blive tilføjet en masse VR-tilpasningsfeatures, som den enkelte spiller selv kan indstille for at få den bedst mulige oplevelse.

Du kan se en trailer til opdateringen herunder. Hvad synes du om tiltaget?

Fuld profil 609 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.