Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Kilder mener at vide hvornår Inside Xbox-eventet løber af stablen

En af juli måneds mest ventede spilbegivenheder er uden tvivl Inside Xbox-udsendelsen, som vil byde på masser af nyheder om især førstepartsspillene, der udgives til Xbox Series X, når konsollen en gang lander. Der…
Emil Hanquist 2 juli 2020

En af juli måneds mest ventede spilbegivenheder er uden tvivl Inside Xbox-udsendelsen, som vil byde på masser af nyheder om især førstepartsspillene, der udgives til Xbox Series X, når konsollen en gang lander. Der er dog stadig ingen af os, der rent faktisk ved, hvornår Inside Xbox-begivenheden faktisk finder sted.

Nu har en velkendt spilinsider dog meldt sig på banen. Det drejer sig om VentureBeats Jeff Grubb, som på det seneste har været flittig med at lække datoerne på forskellige spilbegivenheder. Og nu forlyder det altså også, at han kender cirka-datoen på denne måneds Inside Xbox. Via Twitter har Jeff Grubb fortalt, at eventet vil finde sted omkring den 20. juli. VGC har efterfølgende præciseret via deres kilder, at den præcise dato er den 23. juli.

Det er svært at vide, om den 23. juli også ender med at blive den endelige dato. Men disse kilder er ikke desto mindre ret valide, så lad os da satse på, de taler sandt.

Fuld profil 609 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.