Lige siden Nintendo første gang annoncerede Nintendo DS, har vi drømt om at få lov til at dele tæsk ud til ormene via den velfungerende nederste trykfølsomme skærm.
Nu lader det så til at engelske Team 17 har hørt vores bønner. Firmaet har netop meddelt at den uhyre populære, men i de seneste år skrantende serie, er på vej til Nintendos håndholdte med masser af våben og gale opfindelser.