Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

No Time to Die kunne blive forsinket igen til midt i 2021

Det har ikke været noget sjovt halvår for underholdningsbranchen generelt, da COVID-19 aktivt har forhindret biograferne verden over i at åbne, og dermed er alle sommerens store premierefilm blevet rykket rundt til nye datoer…
Magnus Groth-Andersen 23 juli 2020

Det har ikke været noget sjovt halvår for underholdningsbranchen generelt, da COVID-19 aktivt har forhindret biograferne verden over i at åbne, og dermed er alle sommerens store premierefilm blevet rykket rundt til nye datoer senere på året, i håbet om at redde den forventede indtjening.

Blandt disse er den 25. James Bond-film, No Time to Die, som lige nu skal have premiere verden over i november, men det lader til at udsigterne til en bred biografåbning i blandt andet USA, Brasillien og Indien trækker lange spor, og derfor overvejer distributøren MGM angiveligt endnu en forsinkelse, og en stor en.

Ifølge MI6-HQ, der specialiserer sig i rygter omkring James Bond, overvejer MGM og Universal nu at rykke filmen hele vejen til "Summer 2021", en forsinkelse på yderligere otte måneder.

Dette kommer efter at visse analytikere mener, at biografer i blandt andet England og USA vil holde lukket hele 2020.

Tror du det bliver tilfældet?

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.