Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Netflix afslører ny live-action spin-off serie til The Witcher

Det er vist ikke nogen hemmelighed, at The Witcher-serien på Netflix med Henry Cavill i hovedrollen blev en gigantisk succes i hele verden, faktisk endte det med at blive en langt større succes end…
Magnus Groth-Andersen 28 juli 2020

Det er vist ikke nogen hemmelighed, at The Witcher-serien på Netflix med Henry Cavill i hovedrollen blev en gigantisk succes i hele verden, faktisk endte det med at blive en langt større succes end Netflix havde troet. Den anden sæson er undervejs, men noget tyder på at de er så glade for konceptet og universet, at de nu har igangsat endnu en spin-off serie.

Via en besked på Twitter har Netflix bekræftet, at de er i fuld gang med at udvikle en ny serie ved navn The Witcher: Blood Origin, der foregår 1200 år før Geralt of Rivia.

"1200 years before Geralt of Rivia, the worlds of monsters, men and elves merged into one, and the first Witcher came to be. Announcing The Witcher: Blood Origin, a 6 part live-action The Witcher spin-off series from Declan de Barra and Lauren Schmidt Hissrich."

Som du kan se er det også Lauren Hissrich der udvikler denne, og hun står også i spidsen for den almindelige Witcher-serie. At de lægger fokus på "6 part" har skabt tvivl om hvorvidt der er tale om en begrænset miniserie, men det finder vi nok snart ud af.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.