Det er efterhånden en lille smule morsomt hvor hyppigt Ubisoft har brugt Sam Fisher i løbet af de sidste par år, bare i alle andre spil end et hovedkapitel i Splinter Cell-serien. Først dukkede han op i Ghost Recon: Wildlands, efterfulgt af Ghost Recon: Breakpoint, så afslørede de mobilspillet Tom Clancy's Elite Squad, og nu skal han også være med i Rainbow Six: Siege.
Den korte trailer afslører ikke meget, udover at han kommer til at spille en rolle i den kommende sæson af spillet, der hedder Operation Shadow Legacy. Det lader desuden til at Fisher er én af to karakterer, hvoraf den anden er Zero.
Den store afsløring sker d. 16 august.