Ud af det blå blev Black Myth: Wu Kong det mest omtalte spil for et par dage siden, og selvom spillet kommer fra et relativt uprøvet, kinesisk studie, så er det hurtigt blevet et fænomen.
Og det er faktisk kommet lidt bag på udvikleren, Game Science Studio. I et svar sendt til kinesiske Weibo, og som er blevet oversat af brugere på ResetEra fortæller Game Science-stifterne Feng Ji, at han faktisk ikke selv er tilfreds med gameplay-præsentationen.
Faktisk bruger han meddelelsen på at love at mange tekniske dele af spillet vil blive finpudset, og at der er tale om et tidligt alpha-stadie.
Desuden fortæller han, at han og resten af holdet nu vil "gemme" sig, og vil fortsætte arbejdet. Så noget kunne tyde på at der går noget tid før vi hører mere til det. Du kan se gameplay-præsentationen herunder.
