Esporten vokser hele tiden. Det er du sikkert efterhånden lidt træt af at høre, men det er ikke desto mindre helt rigtigt. Det betyder samtidig at der konstant flokkes nye investorer og interesserede til, også udenfor selve branchen, og det må man sige er sket nu.
Mere specifikt har Envy Gaming fået en ny stor investor. Kender du ikke organisationen, så er det dem der ejer Team Envy, Dallas Fuel og Dallas Empire. Og hvem er det så? Jamen det er ingen ringere end selveste Post Malone.
Den amerikanske rapper har investeret i Envy, men det vides endnu ikke præcis hvor stort pengebeløbet er. Det vides dog at Post Malone betragtes som værende en af organisationens store investorer, der har indflydelse på selve retningen.
Dette kommer bare dage efter at NBA-stjernen Ben Simmons investerede i FaZe Clan.