Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Insider lækker nu også tekniske detaljer om Xbox Series S

Så sker det altså folkens. Hvad der lod til at blive en relativt stille dag i spilbranchen er blevet alt andet end det. Det startede med at en dybdegående artikel hos Windows Central, og…
Magnus Groth-Andersen 8 september 2020

Så sker det altså folkens. Hvad der lod til at blive en relativt stille dag i spilbranchen er blevet alt andet end det. Det startede med at en dybdegående artikel hos Windows Central, og opfølgende billeder hos Thurott, endelig løftede det konkrete slør for Xbox Series S, og Microsoft måtte kort efter kapitulere, og bekræfte informationerne var korrekte.

Men vi stopper ikke her, for som følge af denne bekræftelse har insideren "h0x0d" løftet sløret for hvad der ligner en officiel introduktionsvideo til Series S-konsollen, som løfter sløret for mange af de konkrete specifikationer og funktionaliteter.

Videoen, som du kan se her, slår blandt andet fast at konsollen ikke har noget diskdrev, kan køre i 1440p i op til 120fps, kan benytte sig af DirectX Ray-Tracing, og at der tilbydes "custom 4K-upscaling". Desuden lader konsollen til at have en særligt designet SSD-harddisk på 512GB.

Igen, se videoen via ovenstående link. Vi går ud fra at Microsoft også må kapitulere igen, og bekræfte validiteten af videoen.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.