Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Sony bekræfter at nogle PS5-førstepartstitler vil koste hele €79.99

Opdatering: Så det lader til at der hersker lidt forvirring omkring prissætningen af Sonys førstepartsspil, og præcis hvilken slags stigning vi kan forvente. Vi rakte ud til Sony, og fik et svar. De benytter…
Magnus Groth-Andersen 17 september 2020

Opdatering:
Så det lader til at der hersker lidt forvirring omkring prissætningen af Sonys førstepartsspil, og præcis hvilken slags stigning vi kan forvente. Vi rakte ud til Sony, og fik et svar. De benytter godt nok dollars som prisreference, som er spøjst, men selve tanken bag er fortsat intakt. Du kan se deres svar herunder:

"We're offering a range of prices for PS5 games at launch, from $49 to $69. Our biggest games will be priced at $69, which is in line with the multi-platform titles from some of our partners and reflective of the growing development resources needed for these ambitious games."

Den originale historie følger herunder:

Vi har allerede set udgivere som Take-Two forsøge at hæve prisniveauet til €69.99 for PlayStation 5- og Xbox Series X-spil. Deres CEO, Strauss Zelnick, forklarer at dette sker på baggrund af det højere ambitionsniveau der er involveret i at skabe spil til next-gen.

Nu ved vi, på overraskende vis, at Sony også har i sinde at hæve priserne på de spil de udvikler og udgiver eksklusivt på PlayStation 5, men her er forøgelsen dobbelt op. Via et indlæg på PlayStation Blog er det blevet bekræftet, at førstepartsspil på PlayStation 5 fremadrettet vil koste €79.99, altså en prisstigning på €19.99.

Det gør PlayStation 5-eksklusiverne til de dyreste spil på markedet målt på MSRP. Der vil være undtagelser, som Spider-Man: Miles Morales, og Sackboy: A Big Adventure, men det lader til at dette bliver standarden fremadrettet.

Betyder det noget for dig?

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.