Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Den nye Pixel 5 kommer heller ikke til Danmark

Traditionen tro har Google løftet sløret for yderligere to Pixel-telefoner. Det skete i går aftes via deres Launch Night In-begivenhed, og desværre forholder det sig stadig sådan, at der ikke er nogen planer om…
Magnus Groth-Andersen 1 oktober 2020

Traditionen tro har Google løftet sløret for yderligere to Pixel-telefoner. Det skete i går aftes via deres Launch Night In-begivenhed, og desværre forholder det sig stadig sådan, at der ikke er nogen planer om at bringe dem til Danmark.

Den ene er Googles nye flagskib, Pixel 5, der denne gang kommer uden en XL-variant. Den lanceres til en amerikansk pris på $699, er tydeligvis mere budgetorienteret end mange af de andre, dyrere flagskibe på markedet.

Google er gået med en Snapdragon 765G-processor, 8GB RAM, et FullHD display på 90Hz på 6 tommer. Desuden har telefonen et større batteri på 4080mAh, og Google påstår at ved at bruge deres Extreme Battery Saver-indstilling, så kan du klemme 48 timer ud af én opladning.

Den anden telefon er en 5G-variant af Pixel 4a, som er Googles budgettelefon. Denne er lidt større, altså 6.2 tommer, og lanceres til en pris på $499, en af de billigste 5G-telefoner på markedet.

Du kan se begge herunder.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.