Skip to main content
Nyheder

Spil Assassin's Creed Valhalla, Far Cry 6 og mange flere Ubisoft-spil i 4K/60fps

Selvom vi naturligvis allesammen havde håbet at stort set samtlige spil på PlayStation 5 og Xbox Series X kunne blive afviklet i 4K/60fps, så er det ikke alle der har formået at ramme denne…
Magnus Groth-Andersen 27 oktober 2020

Selvom vi naturligvis allesammen havde håbet at stort set samtlige spil på PlayStation 5 og Xbox Series X kunne blive afviklet i 4K/60fps, så er det ikke alle der har formået at ramme denne gyldne milepæl, endnu.

Men det lader til at, udover Watch Dogs: Legion, der kan vi altså regne med 4K/60fps i de fleste af deres kommende titler. Ubisoft har afsløret flere tekniske detaljer om deres kommende next-gen spil via et blogindlæg, og det er altså gode nyheder.

Watch Dogs: Legion kører, som bekendt, i 4K/30fps på de nye konsoller, men derudover kommer Assassin's Creed Valhalla, Far Cry 6, Immortals: Fenyx Rising og Riders Republic alle til at kunne køre i 4K/60fps, tilsyneladende uden at man behøver at vælge imellem høj opløsning og høj detaljegrad.

Desuden vil For Honor køre i samme opløsning og billedehastighed som på Xbox One X og PS4 Pro, men Rainbow Six: Siege kan køre i 4K og op til 120fps.

Fuld profil 44.261 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.