Du tænker sikkert, det er da mærkeligt, det er bare rebranded Sennheiser, men her er forklaringen: Demant, nok mest kendt for høreapparatvirksomheden Otion, slog sig for nogle år siden sammen med Sennheiser om at lave hovedtelefoner og kommunikationsudstyr målrettet henholdsvis gaming og kontorbrug, samt enkelte meget specifikke erhverv, eksempelvis flykoordinatorer i lufthavne.
Det selskab var en selvstændig enhed, som Demant overtog fuldt ud fra Sennheiser, jeg gætter på at Sennheiser har fået en større sum penge med som tak for samarbejdet. Det gør så også at hvad der før var nogle af markedets bedste gaminghovedtelefoner pludselig er blevet danske efter en tur igennem rebrandingmøllen, og det er her at navnet EPOS Audio kommer ind i billedet.
Det gør det også lidt svært at anmelde GSP 300, for det har vi gjort da det hed Sennheiser, og det er nøjagtigt samme produkt. Heldigivis. Lad os starte med den.
GSP 300 er trækhesten med 3.5 millimeter jacktilslutning, det man forbinder med et semiprofessionelt kablet heatset, lavet i pastik, men dog stadig solidt, og med store ørekopper der uden problemer har plads til det hele. Volumen reguleres via en drejeknap på siden, det fungerer fantastisk, der er en masse fysisk modstand i knappen, og mikrofonen klappes op når man vil mute den, eller bare synes at den er i vejen. Det er og bliver en fantastisk løsning, og ikke mindst en der giver en pokkers bedre samtalekvalitet end alle de udtrækkelige løsninger fra konkurrenterne. Hertil kommer en nem men standhaftig udførsel.
Rent æstetisk er EPOS gået efter en subtil sort med blå accentueringer, hertil kommer puderne på hovedbåndet samt inde i ørekopperne der ligeledes er i samme markante blå. Det giver noget spil uden at blive for meget. På trods af en vægt på 290 gram så sidder de ekstremt komfortabelt, og ledningen er dejligt lang. Ørepuderne er i kunstlæder, og det er jeg normalt stor modstander af, men her er de faktisk lavet godt, og uden at man overopheder fuldstændigt ved længere brug. De kan i øvrigt skiftes.
Helt standard er der tale om en lukket konstruktion, den solide og robuste konstruktion går igen i udførslen af ørekopperne der slutter tæt til, og giver en virkeligt god passiv støjreduktion.
Mikrofonen er af boom-typen. Den er ikke overraskende fuldstændig identisk med andre Sennheisermikrofoner, og de er bare på et andet niveau end konkurrenterne siden de kom ud, men konkurrenterne er altså ved at indhente, og det er et punkt man nok bør kigge nærmere på.
Jeg kunne godt have tænkt mig at der vare endnu flere tekniske data, dem der er siger mange gode ting om produktet, men eksempelvis hvad materiale selve enhederne er lavet af, hvor store de er, hvordan magnetsystemet er opbygget og den slags er ingen steder at finde. Det havde altså givet et langt mere helstøbt indtryk af at der her er tale om et seriøst produkt i forhold til konkurrenterne og deres diskobelyste teenage-trækplastre.
Lyden er velopløst, linær, dynamisk, men også ret ufarvet, hvilket sikkert vil få mange der er vant til opblæste headsets med pumpet bas til at synes at de er kedelige. Min eneste kritik er dog også prisen, 800 kroner er ret mange penge, særligt når der kun kunne findes en enkelt afvigelse fra dette, hvilket indikerer aftalte priser, men et langt større problem er det at flere konkurrenter har indhentet EPOS på både lyd og mikrofonkvalitet, så skal man forberede en afløser eller sænke priserne lidt for stadig at have det mest attraktive produkt.
GSX 300 er derimod en næsten ny type produkt, det er nok en af de billigste eksterne hovedtelefonforstærkere jeg har set. Det er samtidig et 24-bit /96KHz USB-lydkort, og jeg er stor fan af at lave signalbehandling uden for kabinettet.
En af de mere essentielle specifikationer er dog svære at få fat i, nemlig forstærkningen. 650 mV ved 32 Ohm. Det er ikke meget, men det passer godt til prisen på 650 kroner. Det er heller ikke lavet til at drive tunge elektrostater, men mere til gængse konsum-gaming headset.
Den er ret enkel at bruge, der er en omskifter og en volumenknap og så kan der skiftes mellem stereo og virtuel 7.1. Det er ikke nogen succes, hold dig til stereo. Omskifteren kan også bruges til at skifte imellem profiler du selv har tilpasset.
Driveren er ikke nødvendig til den mest basale drift, men bruger man den er der overraskende mange funktioner, og det er nemt at bruge, og brugerfladen ligeså. Der er indbygget en 9 bånds EQ. Det er dog ikke optimalt at softwaren og surround-sound kun kan operere i 16 bit.
Det testede eksemplar var i en smuk hvid, men den fremviste også det meget åbenlyse - indgangen til hovedtelefonen sidder bagpå, så det er måske mere til permanente installationer, og knapt så meget til at skifte hurtigt frem og tilbage mellem flere ting.
Forvrængningen er fint lav for et konsumprodukt, 0,01%. Der er udover hovedtelefon og USB stik også mikrofonindgang.
Sammenligner man med hovedtelefonudgangen på kabinettet, så er det ikke blot en kraftigere, men også væsentligt renere og mere velopløst lyd man får ud af det. Det er en klar opgradering at hovedtelefonen får noget at leve af, men lyden er dog en smule kold i lyden, så forvent ikke at du får adskillige rør-watt for pengene, men en opgradering fra hvad der er indbygget i dit kabinet eller dit bundkort er det helt klart.
Jeg kan rigtigt godt lide konceptet at man har en lille diskret forstærker der kraftigt kan løfte lyden, men den måtte altså gerne have haft noget mere spark i sig.