Skip to main content
Gamereactor Nyheder Silent Hills
Nyheder

Kilde: Nyt Silent Hill afsløres ikke ved Game Awards

I forhold til det mystiske nye Silent Hill-projekt, som vi efterhånden er ret overbeviste om eksisterer i en eller anden form, så kan det være svært at finde ud af hvad der er op…
Magnus Groth-Andersen 8 november 2020

I forhold til det mystiske nye Silent Hill-projekt, som vi efterhånden er ret overbeviste om eksisterer i en eller anden form, så kan det være svært at finde ud af hvad der er op og ned. Er det PlayStation-eksklusivt? Er Sony overhovedet involveret? Hvem har Konami udliciteret ansvaret til? Hvornår afsløres det egentlig?

For nylig dukkede der et nyt rygte op fra en analytiker, der øjeblikkeligt blev bakket op af et specifikt medie. Dette rygte påstod at spillet langt om længe afsløres for omverdenen ved Game Awards d. 10 december.

Så passer det? Efter at have bragt det originale rygte, så har vi nu hørt fra en troværdig kilde, at det ikke har noget på sig, desværre. Vores kilde har snakket med ansatte der burde have direkte kendskab til sådan en bevægelse, men de har afvist det blankt. De har specifikt ikke afvist at spillet eksisterer, men snarere at det ikke bliver ved Game Awards.

Så det lader til at vi kommer til at vente lidt længere.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.