Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Ny Youtube-serie forsøger at få gaming på skoleskemaet

Gaming er for alvor blevet mainstream, og selv DR ringer ofte for at forstyrre Magnus i hans arbejde på redaktionen og få en skarp kommentar om et nyt spil eller den seneste shitstorm i…
Jakob Hansen 10 november 2020

Gaming er for alvor blevet mainstream, og selv DR ringer ofte for at forstyrre Magnus i hans arbejde på redaktionen og få en skarp kommentar om et nyt spil eller den seneste shitstorm i branchen. Men på den pædagogiske front halter det en smule efter, og computerspil i undervisning er ofte synonym Tetris i det skjulte, og skideballer hvis man skulle blive fanget i et lidt for intenst spil Slime Soccer.

Ganske langsomt forsøger man dog at ændre på denne opfattelse, og en af dem der tager kampen op er Martin Houlind. Han har tidligere skrevet lærebogen Gameplay - Analyse i af videospil i mediefag, og den bog har han nu lavet til en web serie kaldet Videospillets Virkemidler.

"Videospil er først og fremmest blevet det 21. århundredes massemedie, og det kalder på, at vi tager det lige så seriøst som vi gør med tidligere tiders massemedier - litteraturen og filmen. Vi skal forholde os til og diskutere videospillenes indhold, tematikker og budskaber. Vi skal forholde os til deres kunstneriske og kreative islæt og undersøge hvordan de afspejler os som mennesker," skriver han i forbindelse med udgivelsen.

Der vil næppe være meget nyt for rutinerede gamere i videoerne, men for skolelærere, der stadig tror computerspil gør børn til voldspsykopater, vil der forhåbentligt være noget at lære, og alt andet lige, er det positivt at vores medie også bliver taget alvorligt i didaktiske sammenhænge.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.