Tidligere på året anmeldte via Samsungs såkaldte Space Monitor, og det navn har skærmen ikke fået på grund af et astronomisk designpræg, men snarere fordi at den vitterligt handler om at "save dig space", så at sige. Der er ingen fod, men snarere fastgøres skærmen med en klampe, og dermed skjules kablerne i selve standeren fra indgang til bordets kant. Vi roste Samsung for den innovative løsning, og slog fast at det så sandelig fik en ellers jævn monitor til at føles dyrere, bedre og mere alsidig.
Hvad vi dog dengang ikke vidste, var at LG har gjort noget lignende. Panelet hedder 32UN880 UltraFine Ergo, og lad os da starte med at slå fast, at det her ikke er noget synderligt spændende navn, men som alsidig monitor til relativ seriøs billed- og videoredigering, så er LG helt og aldeles foran her.
Men lad os først tage fat på selve armen, standeren, om man vil. Hvorimod Samsungs generelle tilgang til klampefoden er mere innovativ, og proprietær, så er LG gået langt mere bredt til værks, og Ergo minder mest af alt om et VESA-beslag du får forærende som en del af pakken. Det er samme skruetvinge der fæstnes til bordet, men der er som sådan ikke nogen innovativ måde at opbevare kablerne på, udover at de kan føres langs selve monitorarmen. Det gør dog også at Ergo er langt, langt mere manøvrebar. Den kan roteres 90 grader til en vertikal position, trækkes helt frem foran snuden på dig, eller ligge helt op af væggen bag skrivebordet. Friheden du får her er overvældende, og selvom Samsungs løsning nok er mere elegant alt i alt, så er det svært ikke at give LG pointet her.
Byggekvaliteten er desuden sublim, og hele foden, klampen og beslaget på selve panelet er i en blanding af aluminium, stål og robust plastik. Vi har manipuleret en del med den igennem testperioden, og kan slå fast at den ikke ryger nogen vegne.
Men hvorimod Samsung har to Space Monitors, hvor den ene er designet til underholdning og spil, og den anden ofrer billedhastighed for opløsning og farvekorrekthed, så tilbyder LG desværre ikke samme dobbelthed. Den ene Ergo-skærm der er er 32 tommer, og byder kun på 4K/60hz. Vi havde virkelig ønsket at samme monitor kunne fås i 1440p/120Hz, og appellere til en anden slags bruger. Desuden bliver vi nok nødt til at slå fast, at selv grafikere er interesseret i en blød, dynamisk navigering af deres skrivebord.
Nuvel, skærmen er 60Hz, fair nok, men hvad får man så når man ofrer billedhastsigheden? Vi snakker et IPS-panel i 3840x2160, med en kontrastratio på 1000:1, og en lysstyrke på omtrent 400 NITS. Desuden understøtter monitoren heldigvis FreeSync, og har et væld af forskellige tilslutninger, fra HDMI til DisplayPort og USB-C. Vi målte en forsinkelse på cirka 5ms, og det er GtG-tiden.
Det et tydeligt at responsivitet ikke har været i fokus, da LG designede Ergo, og det er som sådan også fint nok. Du får trods alt HDR10-certificering, samt 95% dækning af DCI-P3-farvespektrummet, og derfor sidder du med en acceptabel Delta-E værdi, der godt nok ikke er god nok til meget, meget seriøs og professionel redigering, men som sagtens kan gå til det meste.
Faktisk roste Gamereactors grafikere LG Ergo til skyerne, og elskede både at skærmen er så fysisk manipulerbar uden at man skal hægte den på en VESA-arm, og at den formår at være relativt farvepræcis til en beskeden pris.
Du kan faktisk få en LG 32UN880 UltraFine Ergo til omkring 4800 kroner, der må siges at være aggressiv for en monitor der uden tvivl er dyrere at producere end de fleste for LG. Vi kan kun bifalde at flere producenter at begyndt at kigge på disse løsninger, og LG har uden tvivl en mere fri implementering end Samsung. Vi ønsker os dog, for fremtiden, at paneler med en højere Hz får samme behandling.