Som regel er det meget, meget etablerede spilserier der ligger og dyster i toppen af salgslisterne for et givent år. Call of Duty har det med at indtage toppen, efterfulgt at måske FIFA eller Madden. Men i løbet af de sidste 12 måneder har det faktisk ikke været nogle af delene.
Jo, Call of Duty: Modern Warfare sidder på toppen af de amerikanske salgslister, hvis man kigger tilbage de sidste 12 måneder, men i hælene på det finder vi Star Wars Jedi: Fallen Order. Det lader til at fans verden over virkelig ventede på et godt Star Wars-spil, og det har solgt som varmt brød det sidste lange stykke tid.
Dette afslører NPD-analytiker Mat Piscatella i en besked på Twitter.
"It ranks as the #2 best-selling video game in the US over the last 12 months, trailing only Call of Duty: Modern Warfare. Also, this past year seems like it's been a decade long."
Vi glæder os til at se efterfølgeren.
