Selvom PlayStation 5-konsollen, sammen med udvalget af eksklusive lanceringstitler, allerede er udkommet på en række markeder, så mangler vi stadig den danske, eller måske snarere den europæiske, lancering.
Det sker dog langt om længe i overmorgen, d. 19 november, og det vil vi gerne fejre. Derfor sparker vi, i morgen d. 18 november kl. 19 dansk tid, gang i et gigantisk livestream.
Magnus og Dóri tager pænt imod, og fremviser konsollen, tester DualSense i Astro's Playroom, ser 4K/60fps i Spider-Man: Miles Morales og Demon's Souls, snakker med instruktør Mattias Engström på Hitman 3 og meget, meget mere.
Du kan se med fra vores live-side kl. 19.
Ses vi?
