Skip to main content
Gamereactor Hardware Sony Xperia 1 II
Hardware

Sony Xperia 1 II

Diskret flagskibstelefon med 5G og heftigt kamera.
Kim Olsen 22 november 2020

Sony har altid haft et væsentligt mere diskret rammeværk omkring designet af deres mobiltelefoner. Ikke at det er kedeligt, men der er ingen grund til at tiltrække sig unødig opmærksomhed med store fremspring til at huse et kamera eller deslige, selvom at det er en 6.5 tommer skærm, heller ikke selvom at det skal indeholde heftig optik. Der er en enkelthed i æstetikken, som nok vil tiltale mange.

Der er udover 5G naturligvis WIFI 6, og en Snapdragon 865, der gør at telefonen er noget hurtigere i optrækket end sine mindre brødre, samt et 4000mAh batteri. Det holder ganske fornuftigt, og så er der heldigvis også trådløs opladning. Der er IP-65/68-vandafvisning og det hele er svøbt i Gorilla Glass 6. Jeg tænker dog at et cover nok er en god ide uanset hvad. Farveudvalget er dog ret begrænset, sort eller lilla.

Xperia 1 II ligner umiddelbart ret meget sine to mindre brødre, det er i 21:9 CinemaWide-format, det er en OLED-skærm, og der er alle de små finurlighed som har gjort Sony-telefoner et kulthit hos få men passionerede fans. Kameraet er med Carl Zeiss-optik, og bruger autofokus fra Sonys Alpha-kameraserie. De er i øvrigt ikke helt dumme, jeg har stadig mit, på trods af at det har en del år på bagen.

Kameraet er lavet på Alpha 9-serien af spejlreflekskameraer, og Sony har derfor bestemt at man ligesom med et spejlreflekskamera skal kunne optage i RAW-format. Det er umiddelbart aldrig noget jeg kunne finde på, og det fylder også af h til, men muligheden er der. Om man kan lide den ekstra udløserknap er vel et smagsspørgsmål, jeg synes det er en rigtigt fin måde at gøre det på, og for mig gav det bedre stabilisering også.

Sony har naturligvis sat alle sejl til, og leverer automatisk fokus og eksponering 60 gange i sekundet, og kan optage med op til 20 billeder i sekundet, og det virker ret godt, men det skal helst være med godt med naturligt lys. Det er dog stadig noget af det bedste jeg har set med svag belysning og bevægelse kombineret, en disciplin hvor stort set alle mobiltelefoner notorisk fejler. Der bruges Exmor RS-sensor med to fotodioder, og en Bionez-processor, og ja, det leverer lige så gode billeder som det lyder fancy. Der er 247 autofokuspunkter, det lyder af meget, men jeg må blankt erkende at jeg ikke ved præcist hvor mange konkurrenterne bruger.

Menuen kan udvides til PRO, det kræver lidt tilvænning hvis man vil have den udvidede, men har man brugt et spejlreflekskamera, så giver det hele mening. Der er triple 12 megapixel, 16, 24 og 70 millimeter, samt en sensor der beregner afstand til motivet.

For de mere kreative typer kan man lege filmfotograf, da der kan optages i 21:9 format i 4K HDR 24fps. Det virker enormt overdrevet, men omvendt er ordentlig videokvalitet også noget jeg personligt prioriterer højt på en mobiltelefon. 21:9-formatet virker mere som ren blær, fordi at andre ikke har det, men jeg kan sagtens se charmen i at man imødekommer de mere kreative kunder, der gerne vil lege med farvefiltre på videooptagelser.

Personligt brugte jeg mere tid på at se indhold på telefonen end at skabe det selv, desværre understøtters 21:9-formatet ikke af andet end de nyeste tiltag, og stort set kun film, og det er synd, for 4K OLED HDR ser ret godt ud. At lyden er Dolby Atmos giver bare ikke det store med så små højttalere, men det er da prisværdigt at man forsøger at presse bare lidt bedre lyd ud af så små enheder. At kalde den "medrivende" er måske lige at presse citronen meget dog.

Skærmen er native 8-bit med 2-bit udjævning, og Sonys påstand er at det svarer til ren 10-bit. Jeg havde desværre ikke mulighed for at lave den sammenligning, men ja, farverne er ret godt lavet. Men 100% DCI-P3 er nu stadig ret imponerende. Det indrømmer jeg gerne.

Man har valgt at bevare 3.5mm jackstik - tak for det.

En af de steder hvor mobiltelefonen til gengæld virkelig giver noget ekstra, er med at forbinde den til sin DualShock controller og så bruge en klampe, det virker forbløffende godt med det ekstra brede format.

Betjeningsmæssigt er jeg ret vild med den tilpassede DualScreen-function. Til browsing er 21:9-formatet fantastisk, men til det meste andet er det altså meget rart at kunne inddele skærmen, jeg brugte ofte den øverste 1/3 til én ting, og så de resterende 2/3 til noget andet. Og så gør formatet at den er mere naturlig at holde om.

Prisen er egentlig det eneste der kan være et problem, konkurrenterne tilbyder nemlig ikke bare kameraer med højere opløsning - om end Xperia 1 II nok tager de bedste 12 megapixel billeder jeg har set, men der er bedre batteri og særligt 120Hz muligheden som altså gør at Sony simpelthen er nødt til at sænke prisen for at være en mere attraktiv telefon.

Prisen er faktisk én af grundene til at mange andre anmeldere har givet den en lav score, medn via lokale tilbud her kan du få den til omkring 6500 nu, som er en hel, hel del mere fornuftigt en introduktionsprisen.

Når det så er sagt, så er der stadig åbenlyse ting Sony mangler her på et flagskib. Ingen 120Hz, blandt andet. Men det er nu ret i orden alt taget i betragtning.

Fuld profil 1.173 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.