Riot Games har endelig afsløret deres planer for esport i Valorant i 2021. Vi ved nu at det bliver den såkaldte Champions Tour, et sæsonbaseret event der vil finde sted igennem en række globale turneringer, hvor én sejrherre til sidst findes i slutningen af året.
Der er tre stadier i sæsonen, fordi Champions Tour er opdelt i Challengers, Masters og Champions. Holdene starter med at dyste i regionale Challengers-begivenheder, før de bevæger sig op til internationale Masters-turneringer, og til sidst kan man kvalificere sig til Champions, hvor der kun er 16 hold tilbage der dyster om den endelige hæder.
"The Champions Tour is our next step to grow VALORANT into a global esport worthy of the passion of our fans. We've spent a couple of years now talking to players, teams, fans, prospective partners, and other stakeholders, and we're extremely excited to launch our first official season. Our focus will be on elevating and showcasing the creative and talented players who are shaping this game across the globe. Fans and players both wanted high stakes competition, and that's what the VALORANT Champions Tour is designed to do," siger Whalen Rozelle, der er Senior Director for Esports hos Riot Games.
