PUBG Mobile er et gigantisk spil i hele verden, men det var nu alligevel ikke her at vi forventede at se rekordstore præmiepuljer. Men her er vi altså, for det er blevet afsløret via en pressemeddelelse sendt til Gamereactor, at der i spillets pulje for 2021 er hele $14 millioner på højkant. Den største pulje for et mobilspil nogensinde.
Ikke bare er der rekordmange penge på højkant, den globale liga ekspanderer også med nye regioner, så nu spilles der i CIS, Tyrkiet, Vesteuropa, De Arabiske Lande, Nordamerika, Latinamerika og Brasilien.
2021-programmet best¨r af nye konkurrencer hele tiden, som alle kulminerer i PUBG Mobile Global Championship tæt på årets afslutning.
"2020 has been an incredibly special year for us as we've expanded in all aspects and completed our amateur to pro ecosystem, but this was only the beginning. We have huge ambitions to become a tier 1 esports and stand shoulder to shoulder with the biggest games in the world, not just to break boundaries within mobile esports. The huge increase in the prize pool is representative of the growth we foresee in 2021. In western regions in particular there's huge room for expansion and I couldn't be more excited for the future of PUBG MOBILE esports," siger James Yang, der er direktør for PUBG MOBILE Global Esports.