Skip to main content
Gamereactor Nyheder FIFA 21
Nyheder

Ibrahimović-manager mener at de har en sag imod FIFA-spillene og EA

Det hele startede med en Daily Mirror-artikel, der afslørede at David Beckham angiveligt har fået £40 millioner for at medvirke som Legend i FIFA 21. Dette fik en række store fodboldspillere, deriblandt AC Milan-spilleren…
Magnus Groth-Andersen 30 november 2020

Det hele startede med en Daily Mirror-artikel, der afslørede at David Beckham angiveligt har fået £40 millioner for at medvirke som Legend i FIFA 21. Dette fik en række store fodboldspillere, deriblandt AC Milan-spilleren Zlatan Ibrahimovic, som lovede at han ville "undersøge" om hvorvidt FIFA og EA overhovedet har ret til at bruge hans ansigt uden en aftale.

EA slog dette helt hen, og afviste blankt at de skulle have noget i klemme, da de har en aftale med AC Milan, og ikke direkte med Ibrahimovic. Men sagen eskalerer nu, for spørger man Ibrahimovic' manager, Mino Raiola, så kan AC Milan slet ikke sælge en spillers udseende til EA Sports.

I et interview med TalkSports siger Raoila:

"These rights do not belong to FIFPro or FIFA, and cannot be sold to EA Sports. The individual image rights of the players are only in the players, and that's it. And that's also why they make a deal with Beckham [...] going to parties who don't have [the image rights], and know they don't have it, is wrong on both sides."

Det lader til at Raoila, Ibrahimovic og måske andre spillere har i sinde at gå videre med sagen, og får de medhold kan det i fremtiden blive meget, meget sværere at lave sportsspil uden specifikke aftaler med specifikke sportsudøvere.

Det vides dog ikke om det når så vidt.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.