I går aftes løb den store finale så af stablen, hvor det blev afgjort hvilket af de to finalehold der kunne krone sig som vinder af vores store CS:GO 2v2-turnering, som har kørt det sidste stykke tid, og hvor hundredevis af hold har deltaget.
Der var hele €1000 på højkant til førstepladsen, og det var de to finske hold dOsseri og NUKUHYVIN, der skulle kæmpe om puljen, og trofæet.
Kampen, som du kan se herunder, blev afgjort i går aftes, og det endte med at være NUKUHYVIN der tog sejren, dog efter et ekstremt tæt løb. dOsseri skal dog ikke være kede af det, da de løber afsted med andenpræmien, HyperX Cloud Flight S headset, Pulsefire Dart-mus og Fury Ultra RGB-musemåtter.
Vi siger tusind tak til alle deltagerne. Vi starter en ny turnering op til januar, og håber på at se masser af friske hold til den tid.