Da Microsoft erhvervede sig Zenimax Media og Bethesda tilbage i september måned, lignede det en strategisk genistreg i forhold til at matche konkurrenterne fra Sony på ekslusive titler. Nu har en Game Of The Year-afstemning på PlayStations egen blog sået tvivl om, hvorvidt det kommende Elder Scrolls VI vil være eksklusivt til Microsofts platforme, som mange ellers regnede med i kølvandet på opkøbet.
I PlayStation blogs Game Of The Year-afstemning, kan man nemlig stemme på Elder Scrolls VI som "Most Anticipated Game".
Det er selvfølgelig hverken en be- eller afkræftning på om det næste Elder Scrolls kommer til PS5 (hvis det da kommer ud i løbet af denne generation). Alligevel kan vi ikke andet end at tage det som et hint til, at Elder Scrolls ikke nødvendigvis bliver helt Microsoft-eksklusivt.
