Skip to main content
Gamereactor Hardware Aorus RTX 3080 Xtreme 10G
Hardware

Aorus RTX 3080 Xtreme 10G

Ekstremt kort til en ekstrem pris.
Kim Olsen 18 december 2020

RTX3080 serien findes I mange versioner allerede, alle vil gerne have en GA102-200-KD-A1 GPU, også kendt som RTX3080 - og Aorus leverer! Altså hvis du kan få et. Det er samtidigt også det kraftigste kort med luftkøling, du kan få.

Hvis du gerne vil have et overdrevet tunet og kølet kort med LCD display, seks udgange og fire års garanti, så kan du købe Xtreme 10G udgave af RTX3080 for 7990 kroner. Altås I teorien, for selvom det er en meget voldsom pris for et RTX 3060 kort, så kan du ikke engang få et, selvom du er villig til at smide over 18.000 kroner for det hos ComputerSalg. Tak til Corona, Scalpers og bitcoinminers for at sikrer, at jeg endnu engang ikke engang kan få lov at bruge mine surt opsparede, hårdt beskatte midler på noget, der dybest set skal bruges til at udføre mit arbejde.

Jeg håber dog, at det er en fejl på den ene eller anden måde, for det er før set.

Det hele er lavet på Samsungs 8nm process, der er 28.3 milliarder transistorer, en die på 628mm2,
8704 Cuda Cores, 272 Texture Mapping Units, 272 Tensor Kener, 96 Render Output Units, og 10 GB GDDR6X RAM med 320 bit Memory bus width, og en totalbåndbredde på 760,3 GB/s. Der er 68 Ray Tracing kerner og 68 Streaming Multiprocessors.

Der er en 3x8pin CPU, seks udgange og det kører på PCIe 4.0.

Boost clocken er kommet godt i vejret, til 1905 Mhz, næsten 200 mere end reference designet fra Nvidia, og med lidt overclocking får man snildt over 2100 Mhz. Voldsom køling hjælper nok en del på det.

I rå regnekraft snakker vi både i FP16 og FP32 intet mindre end 29,77 TFLOPS.

Til at køle al den regnekraft bruger man nu Max Covered Cooling. Al den RGB Fusion 2.0 belysning afgiver sikkert også noget varme.

Det er 2x115mm blæsere og en 110mm blæser med en ganske usædvanlig udformning, såkaldt "wind claw design" med kanaler der leder luftstrømmen, henover køleribberne, og der gemmer sig endda også et integreret vandfortætningskammer imellem al den traditionelle konvektionskøling - og den er der meget af, det er et voldsomt stort kort, med en voldsom mængde kølingskapacitet, og særligt skal det nævnes at der er direkte kontakt til både GPU og VRAM, men det er jo efterhånden også standard for kort i den her prisklasse.

Herudover er man gået i en anden vej, og splitter luftstrømmen således at der imellem køleribberne er endnu et sæt køleribber, og på den måde opnås der et langt større overfladeareal. Da vi ikke kan sammenligne direkte med noget der er lavet uden, så er det svært at sige hvad den reelle effekt er. Men det er i hvert fald meget in, stort set alle større kort kører med denne type løsning.

En lille advarsel, mål nu efter først, inden at du bestiller et. Det her kort er massivt, som i, åndsvagt stort, 7cm bredt, og 32 cm langt. Det kommer ikke til at være i nogen former for minimalist-kabinet, det er massivt, og kræver plads.

Der er også en LCD skærm på siden af koret, ikke bare sådan lidt bitmap grafik, men rigtige billeder samt gif'er.

Mere vigtigt er naturligvis et voldsomt overclockingspotentiale, top-niveau komponenter og ikke mindst en masse mulighed for overlcockning.

Kølingen fungere utroligt godt, kun 68 grader målte vi det til, altså det samme som et RTX 2080. Støjniveauet er godt heller ikke generende, kun 24dB ved idle, og 35 dB for fuld hammer, det er som jeg lige husker det, det laveste vi nogensinde har målt på et highendkort.

Vores testsystem bestod af en X570 platform med en Ryzen 3900X og 16 GB 3600 CL16 RAM og en PCIe 4.0 NVMe. Vi havde desværre ikke kortet længe nok til at kunne afprøve det på en 5900X platform, hurtigere RAM, og selvom at vi havde smækket 1000 watt i testsystemet, så skulle det, som stort set alle andre grafikkort, hurtigt ud af døren igen. Jeg fik presset coreclocken fra de i forvejen overclockede 1905 Mhz op til 2108Mhz. Det er utvivlsom muligt at komme højere endnu med mere tid. Desværre nåede jeg kun basale tests, inden at kortet skulle sendes tilbage, men forskellene var forsvindende små, der er presset næsten alt det ud af kortet, man kan fra fabrikken - men kølepotentialet er kæmpestort, og der vil derfor unægtelig være ejere af dette kort, der efter noget tid vil kunne bevise, at jeg tager fejl.

Vi kan dog i sammenligning med andre kort testet under samme vilkår konstatere følgende:

Det er det kraftigste RTX3080 vi har haft i hænderne. I meget runde tal 5-6% over andre RTX3080 kort vi har haft, og omkring 15% over RTX3070 kort. I 4K for forskellen på forskellige RTX3080 kort dog mindre, imens at Aorus RTX 3080 Xtreme her trak op til 67% merydelse over RTX3070 kortne. Men du betaler også for det.

Og så til data.

Syntetisk - Syntetisk score for hvert program
3D Benchmark
Time Spy: 16607
Time Spy Extreme: 8688
Fire strike: 29120
Fire Strike: 19698
Fire Strike Ultra: 11156
Port Royal: 11740

Heaven
1080: 5406
1440p: 3582

Spil - FPS - Ultra settings
Total War: Warhammer 2
1080p: 103,6
1440p: 102,9
4K: 76,7
Hitman 2
1440p: 83,24
4K: 72,64

Metro Exodus
1440p: 79,8
1440p+DLSS: 81,49
4K:478,87
4K + DLSS: 64,65

Red Dead Redemption
1080p: 125,22
1440: 98,36
4K: 65,65

Assassins Creed Odyssey
1080: 97
1440: 87
4K: 64

Far Cry 5
1080: 119
1440: 119
4K: 106

The Division 2
1080: 160
1440: 134
4K: 77

Middle Earth: Shadow of War
1080p: 164
1440: 154
4K: 116

Shadow of the Tomb Raide
1080: 119
1200p + DLSS: 120
1440p: 118
1440p + DLSS: 119
4K: 79
4K + DLSS: 116
Doom Eternal
4K: 143-193

Control
1440p: 88
4K: 46
4K+DLSS: 88 ved 1440p Render

Battlefield V
4K: 109
4K DLSS: 130

Så. Det kraftigste RTX3080 kort vi har haft, og også det mest stille, og det mest kølige, og med stort potentiale for yderligere ydelsesforbedringer. Jeg vil så gerne give det her kort et stort 10 tal. Men 30% højere pris end mange konkurrenter, det er alt for meget. Det skal dog retfærdigvis siges at både Asus, Palit og Zotac laver kort med en endnu højere pris. Og jeg har meget svært ved at gennemskue, hvordan priserne ville være på disse high-performance kort hvis der ikke var mangel på GPU'er. Og det kommer så til at ændrer min holdning, for det er prisen alene der er afgørende her for om det er 9 eller 10 vi ender på, men da alle andre high-performance kort ligger i samme eller højere prisniveau, så ender jeg til sidst med at må konkludere, at det ikke trækker ned, og at min personlige vandetta mod kort, der larmer og bliver for varme tæller mere, særligt når jeg kigger på mit benchmark excel ark og ser, hvor mange gange det her kort har den højeste score, af alt vi har testet.

Fuld profil 1.173 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.