5G bliver mere og mere udbredt, Jeg har selv haft 5G dækning de fleste steder den sidste måneds tid, og flere selskaber har åbnet for 5G her omkring årsskiftet. De fleste telefoner med 5G koster desværre bare lidt meget, men mange er dog begyndt at lave mere overkommelige modeller. OnePlus har dog gået skridtet videre, og har besluttet at indføre 5G i en budget model også.
Nord N10 fremstår ganske neutral, fine runde hjørner, mørk farve, firedobbelt kamke, subtilt design, og et selfiecam der er placeret i forlængelse af statuslinjen i øverste venstre hjørne. Den ligger godt i hånden, og knapperne på siden kan man nemt nå. Så langt, så godt. Midnight Ice hedder den testede farve, og den er jeg ret vild med, mørk, diskret. Med sine 190 gram er det heller ikke ligefrem fordi at den er tung at slæbe rundt på.
Den er pakket pæn ind, og i modsætning til flere andre, så kommer der en prikke/stikke-dims til at poppe simkortholderen ud, med i pakken. Den kommer med en fin og fancy Warp Charge 30T, og ja, det går stærkt, og med 4300 mAh så holder batteriet faktisk ret godt da CPU'en ikke er så strømslugende.

5Gb er jo det store, dog af den kedelige semi-langsomme slags vi har i Europa, men det kan OnePlus jo ikke gøre det store ved, det vigtige er at det er der, og at det virker.
Telefonen ligger i øvrigt ret godt i hånden, men jeg er lidt uafklaret med om jeg kan lide fingeraftryksscanneren bagpå, eller foretrækker at bruge tommelfingeren.
90 Hz display der fungerer fint, men selvom at der er godt knald på lyset og det hvide, så mangler farverne altså lidt spil. Det skyldes nok at det er et LCD baseret IPS panel, og det er da også et af, hvis ikke det bedste af slagsen jeg længe har set, men der er langt op til AMOLED som en flagskibsmodel typisk har.
Det er dejligt at 90Hz nu ser ud til at blive standard i selv billige telefoner. Det er dog 6,49"m ed 405ppi. Opløsningen er dog kun 1080x2400, men jeg synes ikke at det gør den store forskel. Beskyttelsen er dog kun Gorilla Glass 3, men mon ikke at vi overlever.

Der Kamera med fire objektiver, 64MP hovedkamera, makro, ultra-wide ogmonokrom - som jeg aldrig helt fandt ud af hvorfor var nødvendig. OnePlus skriver at det er "en overraskelse, at vi ikke alle bare står fastlåste, lammets af dens storhed". Det er måske lige at tage den et skridt for langt, det er samme kamera der er i rigtigt mange mobiler efterhånden, og det er fedt at se det er landet i en budgetmodel, men jeg er altså ikke blevet "lammet af dens storhed", men det er dog særdeles fornuftigt, og bedre end mange andre, også dyrere, mobilers. Der kan optages 4K 30 FPS, eller 120 FPS 1080p.
128 GB lagerplads er faktisk dobbelt så meget som jeg forventede, og det er fint at man også kan udvide det, også selvom at det kun er UFS 2.1. Jeg forstår bare ikke helt hvad den tekniske begrænsning skulle være i at tillade mere end et 128GB SD kort.
Processoren er en Snapdragon 690 med otte kerner, og selvom at OnePlus kalder det at "sparke døren op for nye mobiloplevelser", så kommer systemet altså til kort ved multitasking og særligt tungere spil hvor der er mærkbar forsinkelse på tingene. Den er ganske enkelt ikke kraftig nok på trods af 6 GB Ram. Det kan også være at de 128 shading units som Areno 619L GPU'en har simplethen er for lidt.

to højttalere gør et fint, men ikke imponerende arbejde. Jeg synes dog at man skal slå Dirac Dynamisk fra, særligt ved almindelig tokanal video giver det bare et underlidt og unaturligt ekko.
Understøttelse for både 2x2 MIMO wifi er der skam også, men jeg har ikke kunne finde noget om at der understøttes Wifi 6, og det finder jeg ret mærkeligt. Især når Snapdragon 690 chippen som sidder i har det indbygget fra fabrikken.
Jeg undrede mig fra starten af hvorfor at telefonen var så sløv, det burde den ikke være, den er trods alt baseret på en chip der har en ARM Cortex A77 arkutektur, er ret ny, og optimeret på et niveau hvor den burde ligge på niveau, eller over mange af Snapdragon 7 serie chipsne.

Oprindeligt var jeg virkeligt langt nede i karakterer, for telefonen var virkeligt sløv, ikke helt lige så slemt som en unævnelig Sony jeg testede tidligere på året, men sløv nok til at det var irriterende, særligt i spil hang den en del i bremsen.
Det er heldigvis blevet væsentligt bedre som der er kommet flere opdateringer, og jeg er faktisk glad for at jeg var nød til at udskyde den her anmeldelse, for ellers havde det ikke været en karakter i den gode ende.
Det ændre bare ikke på at den almindelige Nord stadig er bedre på alle punkter, så den vil jeg stadig kraftigt anbefale, men hvis du død og pine skal have en 5G telefon under 3000 kroner, ja så bliver du ikke snydt med Nord N10 5G - men du får altså ikke top-performance på alle parametre heller.