En af de mange Marvel tv-serier, der er en del af universets fjerde fase, og som ankommer på Disney+, hedder Loki, og fokuserer netop på Tom Hiddlestons portrættering af den ikoniske skurk/antihelt.
Den første sæson lander først til maj, og vi ved endnu ikke meget om serien, udover hvad vi har set i den første trailer, som du kan se herunder. Men nu tyder noget på, at Disney og Marvel føler sig så sikre på produktet, at en anden sæson allerede er under udvikling.
Ifølge Deadline er arbejdet på den anden sæson allerede gået igang. Desuden siger de at Michael Waldron, der har stået for størstedelen af den første sæson, også tager sig af den anden.
Du kan se traileren herunder.
