For nylig udgav en af Dignitas mest dekorerede CS:GO-spillere, Christopher "GeT_RiGhT" Alesund, en mystisk teaser på Twitter, som lader til at han har i sinde at skifte fra netop CS:GO og over til Valorant.
Hele teaser-videoen lader ikke til at lede til synderligt meget, indtil til sidst hvor en stol lyser op med rød farver, og hvor der netop står Valorant på. Det lader til at være en ret simpel konklusion, men hvordan det kommer til at påvirke hans karriere vides endnu ikke helt.
Vi ved eksempelvis ikke om han kan forblive en del af Dignitas efter sådan et skift, og hele Valorants fremtid som esport lader også til at være lidt tvetydig.