Skip to main content
Gamereactor Nyheder Battlefield 2042
Nyheder

Rygte: Battlefield 6 er et reboot og drager inspiration fra Battlefield 3

Vi ved faktisk helt officielt at DICE arbejder på Battlefield 6, men så ved vi ikke så meget mere end det. Naturligvis er de dog et stort studie, og det lader til at én…
Magnus Groth-Andersen 20 januar 2021

Vi ved faktisk helt officielt at DICE arbejder på Battlefield 6, men så ved vi ikke så meget mere end det. Naturligvis er de dog et stort studie, og det lader til at én meget etableret insider, Tom Henderson, har fået fingrene i de første detaljer om projektet.

Henderson har vist sig at være en ret troværdig kilde tidligere, og har blandt andet afsløret en række detaljer om Battlefield 1 og Battlefield V. I en ny video fortæller han, at Battlefield 6 faktisk meget vel kunne blive kaldt "Battlefield", og fungere som en form for reboot af serien.

Ikke bare det, det lader til at spillet vil drage megen inspiration fra Battlefield 3, men præcis hvordan vides ikke. Dog nævner han noget som andre insidere også har peget på, nemlig store slagmarker med op til 128 spillere.

Til sidst nævner han at spillet faktisk får en Battle Royale-del, og at det lige nu er planen fortsat at udgive på PlayStation 4 og Xbox One.

Tag alt dette med et gran salt for nu, men det lyder meget spændende.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.