Den globale pandemi skal ikke stoppe Blizzard Entertainment i at holde BlizzCon i næste måned. Eventet er nemlig blevet online, og det er nu også gratis for alle som vil deltage. Det kommer til at foregå d. 19. og 20. februar, og der er store annonceringer i vente, afslører Blizzard i en ny trailer
Eventet kommer til at inkludere udvikler-interviews og Q&A paneler, som kommer til at have 'epic announcements', og vi er så småt begyndt at spekulere hvilke annonceringer Blizzard har oppe i ærmet. En mulighed kan være en opdatering om Overwatch 2, mens Diablo 4 med sikkerhed har tænkt sig at dukke op til eventet, så om dette håber vi på mere gameplay og detaljer om flere classes.
Et andet rygte fortæller, at et nyt Diablo 2 Remake måske kommer til at blive annonceret, især efter at Blizzard Entertainment har fusioneret med Vicarious Visions, som efter sigende kommer til at stå for udviklingen af titlen.
Hold jer opdateret i de næste uger, hvor vi vil fortælle jer hvor det er muligt at følge med i
BlizzConline 2021, der som sagt er helt gratis. Har du tænkt dig at følge med, og hvad ser du mest frem til ved eventet?