En hurtig status er at hurtigere RAM, mere RAM, og bedre timing af RAM altid er at foretrække. AMD er typisk mest sensitiv overfor timing af RAM, og kan grundet den måde de fungerer på bedst lide 3600Mhz RAM som det er lige nu, men der er til gengæld store muligheder for at tweake. Intel vil generelt bare gerne have dem så hurtige som muligt, og er i stigende grad blevet mere følsom overfor hastigheden på RAM, og det bliver spændende at se når næste generation lander, hvor meget der reelt er tale om.
Pointen er at selvom at dine RAM lige nu er 3000 eller 3200Mhz, så er der gode muligheder for at det måske kan betale sig med et 4400Mhz kit i stedet, og om ikke andet for at få muligheden.

Selv i bedste tilfælde er forskellen mellem et sæt Aorus 16 GB DDR5 3600Mhz, og et sæt 4400Mhz RAM kun 40 kroner. Ja, 3600Mhz-udgaven er som standard CL18, hvor 4400Mhz-udgaven er CL19, men nu kan man heldigvis pille ved tingene selv i stedet for bare blindt at gå efter XMP. Det er super nemt, men der er mange andre og langt nemmere muligheder. Og prisen var i øvrigt 1098 kroner mod 1058 kroner.
Sættet er endda certificeret til både X570 og Z490, og selvom at mange sikkert synes at det er noget pjat, så har jeg haft ret mange problemer med mere eller mindre ukurante RAM-blokke, der ikke gad XMP, og som havde problemer med selv manuel overclocking til hvad der stod på pakken. Herudover er der livstidsgaranti på dem, det synes jeg er virkelig flot.
Der er naturligvis fuld RGB-understøttese i form af RGB-lysplastik oven på den anoriserede aluminiumskølepladerne på siden. Det er lavet rigtig flot i matsort, eller, det er en smule skinnende, men ikke som krom, men mere som neutral aluminium. Herudover er der intet mindre end opdatering til lyseffekterne, kaskade, dryp og farvedryp. Det er meget voldsomt, men sikkert en velkommen effekt for RGB-fans.'

Selvom at designet er ændret, så kan RGB-lysbaren i plast skubbes rimeligt nemt ud, og man kan selv lave en med adgang til en 3D-printer, det er en nørdet, men fed, detalje. De har i øvrigt en fin højde, der passer med de fleste kølere, intet overdrevet der giver problemer.
Det er CL19-26-26-46 4400Mhz med XMP, og kører man dem helt standard, så er det native 3600Mhz CL26-25-25-58 timing der bydes på. Varmen var i øvrigt stort set den samme, 40-42 grader målt med software, såvel som et lasertermometer. Timingen er dog anderledes for Intel-systemer. Timingen kan naturligvis forbedres, og det var også relativt nemt at opnå stabil overclocking på den front, så anmeldelsen her bliver opdateret når jeg på et tidspunkt finder grænsen, men jeg vil godt lige have dobbeltchecket mod et Intel-baseret system, så jeg ikke oplyser ustabile timinger.
Bag Aorus-pladen gemmer der sig Hynix D RAM på en 10-lags printplade, absolut noget der indgyder respekt rent kvalitetsmæssigt.
Tests
Det er enormt individuelt hvilke programmer der drager nytte af den ekstra hastighed, særligt på AMD-baserede systemer, som vores X570 med en 5900X CPU, NVMe 4.0 til lagring og et Aorus RTX3080 Extreme.
Testresultaterne er derfor kun kommenteret der hvor der var en reel forskel. Resten af tiden gav det ingen forskel.
FPS:
Total War: Warhammer II endte på 77fps i 4K, og 121.8fps i 1440p. Hitman 2 gav 89,41fps mod 88,26 i 4K, og er således en af få titler hvor forskellen mellem 3600Mhz kontra 4400Mhz er reel.
Assassin's Creed Odyssey leverede testens største overraskelse i 1440p, her var der hele 88fps mod 84fps med de to hastigheder. I Assassin's Creed Valhalla var der ikke den store forskel, men der blev stadig præsteret 56 mod 55fps i 4K. The Division 2 oplevede en mindre forskel, hvor 4400Mhz-versionen lå på 186 i stedet for 185fps. Både i Far Cry 4 og Middle-earth: Shadow of War var der dog 103fps i 4K i begge tilfælde.
Shadow of the Tomb Raider viste større forskelle i 1080p, 152 mod 164fps, og Doom Eternal i 4K gav 242 mod 232fps. Dirt 5 i 1440p gav 132,7 mod 130,4fps.

Syntetisk
3D Benchmark bød på 8831 i Time Spy Extreme, imens DirectX Ray Tracing gav 49,22, det højeste tal vi har målt. PCI Express-testen var minimalt bedre med 4400Hz mod 3600Mhz, 26,19 mod 26,03 GB/S. Fire Strike havde en større forskel, 34422 mod 34270, og både i Extreme og Ultra var der også små forbedringer at spore.
I Blender var der også en lille forskel, 1.57.91 mod 1.58.46 ved CPU-test (BMW render), imens at GPU-udgaven faktisk gav en væsentlig forskel, 4.41.08 mod 4.29.08. Geekbench gav derimod en 1605 single-core score mod 1592 når det var 3600Mhz, så må man selv vælge om man synes det er en signifikant forskel. I Geekbench compute var der dog med CUDA-modellen større forskel, 224748 mod 202969.
Så... er det et godt RAM kit? Ja, det er det. Det kan endda fås til under 1000 kroner når der er slagtilbud. Og ja, man vil gerne have 4400Mhz-udgaven, om ikke andet for at have muligheden, men for dem der allerede har 3600Mhz, så er der i hvert fald endnu, ikke grund til at gå ud og sælge en nyre for at opgradere.
Men rigtigt meget RAM i solid kvalitet til ikke ret mange penge, er der tale om her.