For noget tid siden anmeldte jeg Arlo Q-overvågningskameraet, en mere prismæssigt tilgængelig måde at påbegynde opsætningen af ens eget hjemmeovervågningssystem, og i den forbindelse nævnte jeg, at vi specifikt havde brugt kameraet herhjemme til at monitorere vores søvn når han sover, fordi han både sover uroligt, men har en tendens til at slå sit hoved ind i sengekanten. Ja, babyer er dumme.
Arlo rakte efterfølgende ud og spurgte, ganske passende måske, hvorfor jeg så ikke kiggede på det kamera de har specialdesignet til netop den opgave, og som rammende hedder "Arlo Baby". Det er netop det produkt jeg har kigget nærmere på nu.

Ved første øjekast er meget dog ved det gamle. Arlo Baby optager i 1080p/30fps, har en relativt bred FOV, der kan gå hele vejen til 130 grader, og har desuden Night Vision via en 940nm LED. Desuden er der otte gange digital zoom. Videokvaliteten er som sådan acceptabel, og den forsinkelse der er imellem optagelsen og feedet på din smart-enhed er drastisk reduceret med adskillige sekunder. For et kamera der koster små 1500 kroner, så er det ret fornuftigt.
Desuden er den fortsat konstrueret robust, præcis ligesom Arlos resterende produkter, som vi har anmeldt gennem de sidste par måneder. Blank hvid plastik, ja, men fremstillet og designet på en sådan måde, at de er bygget til at vare. Arlo Baby skiller sig dog ud ved at være beklædt med et sæt grønne kaninører i tykt gummi. Det er virkelig svært at se hvad Arlo er gået efter her, fordi den ser nærmest mareridtsagtig ud med hvad der ligner en kanin fra en vis distance, men som bliver et slags 1984-inspireret ikon. Sagt på en simplere måde; den narrer måske barnet, og det er måske også pointen, men de voksne jeg viste det til rynkede automatisk bryn, og udstødte alle et; "ad".

Men udover at være iklædt et sæt grønne ører, så kan Arlo Baby meget mere end dit gennemsnitlige Arlo-kameraer. Der er eksempelvis tovejskommunikation, så du kan tale til dit barn direkte fra den, den kan afspille hvid støj eller et begrænset antal melodier designet til at berolige, og den kan også fungere som en multifarvet nattelampe.
Vigtigst af alt er den udstyret med sensorer, der samtidig kan fortælle dig temperaturen, luftfugtigheden og meget mere, og den kan kontakte dig, hvis disse niveauer fluktuerer.
Igennem de to uger vi har tilbragt med Arlo Baby er det særligt sensorerne der har været hjælpsomme, og ligeledes har vi, mere end én gang, brugt både tovejskommunikation og hvid støj til at berolige lille Sigurd, dog foretrækker vi i længden at gøre det selv. Du ved, alt det der med nærhed.

Hvad der dog decideret ikke virkede var den såkaldte "Baby Crying Alert", der tilsyneladende har til formål at sortere om hvorvidt der er en almindelig lyd, eller om det er barnet der græder. Den registrerede dog alt som gråd, også hvis han glad lå og pludrede. Man kan vende den om og sige, at hvis et barn vågner, så skal man agere, så at få en notifikation var nu meget rart, men forkert på den var den altså.
Når det så er sagt, så Arlo Baby generelt bare bedre udstyret til den her specifikke opgave. Den bredere FOV, muligheden for at køre et par timer på et batteri, samt en række fine sensorer, så er den ret brugbare for forældre med et barn på de der 8-9 måneder og frem, præcis som Sigurd er. Og til en pris på 1300 kroner nogle steder, så har den faktisk samme pris som et Arlo Q, og det er altså ret vildt.